Thursday, December 27, 2007

Langsomt men sikkert...

Det går langsomt men sikkert fremad med motoren til Betty.

Før jul fik jeg skildt den helt ad. Der skal skiftes stempelringe, et par lejer og så skal den pakkes om.

I dag er jeg kommet videre med rengøringen. Jeg nåede at få gjort blokken ren inde og ude og jeg fik også gjort topstykkerne rene for alt den gamle olie den havde brændt. Det sidder i mine slimhinder nu - og jeg er ved at blive sindssyg for det klør uhæmmet!!

Tuesday, December 11, 2007

Weekend på værket

Nu skulle der ske noget på projekterne, så soveposerne og luftmadrasserne blev pakket. Der blev nået noget, men underligt nok havde jeg tømmermænd både lørdag og søndag.












Wednesday, December 5, 2007

Endelig kommet igang..

..med motoren til Betty. Har fået den ud og strippet den ned.

Har i dag fået givet den en motorvask, så jeg i næste uge kan få kigget på stempler og ringe og se om jeg kan finde årsagen til det massive oliespild.

Før vask:




















Efter vask:



Sunday, November 25, 2007

Nu skal der en lille smule styr på tingene



Derfor er jeg begyndt at bygge et stativ til pladebukkeren og få lidt at det andet værktøj væk fra gulvet og reolen. Det skulle gøre det lidt nemmere at få det brugt.


Thursday, November 22, 2007

I dag er det Sørens fødeselsdag



Hurra hurra hurra!!
Stooooooooort tillykke med de 30!

Det blev naturligvis fejret på værkstedet i går med kage og slik og øl og sodavand. Desværre havde vi alle glemt camera :-(

Thursday, October 25, 2007

Hul i væggen

- ombygning part II

I går aftes startede egentlig stille og roligt. Vi fik tændt op i vores vidunder af en brændeovn - fik lavet varm kakao og hyggede ved ilden. Vi ville bare lige rydde lidt op og få hængt en værktøjstavle op over det nye arbejdsbord.

Og så startede "balladen". For der var jo ikke noget at skrue hylden til over arbejdsbordet ind i. Men eftersom der jo alligevel skal sættes en dør op imellem de 2 værksteder, så kunne vi jo lige så godt prøve at fjerne en gipsplade og se hvad der egentlig var derinde bag.

Ja og så tager fanden jo ved Søren. For så er det jo pludselig ikke nok at kigge. Nææææ nej, nu har vi jo lavet lidt hul, så kan vi jo lige så godt lave stort hul.

Og hamre og banke og save og hive ned - som i øvrigt var meget sjovt.

Tæt på målet skulle Søren selvfølgelig have en bygge-øl som naturligvis blev serveret igennem, det næsten etablerede hul.


Derefter var det hurtigt at fjerne det sidste. Vi har derfor nu fået lavet et stort flot hul, til vores 110x210 cm store og tunge jerndør, som vi skal have monteret på onsdag, så vi igen kan få glæde af vores brændeovn og have varme på værkstedet.

Tuesday, October 23, 2007

Murphys lov

Da dette er mit første indlæg, vil jeg starte med at præsentere mig selv. Mit navn er Lars og jeg er en af verdens uheldigste mænd. Jeg har længe ønsket mig en bus, men har mange gange prøvet at de bliver solgt i løbet af et par timer når der en til salg. Men nu var det endelig lykkedes mig at købe en. Jeg måtte slå til ud fra 3 dårlige billeder og købe bussen ubeset. Først ville jeg tage toget de 300km oppe i Sverige hvor den stod, men mine forældre mente det kunne være hyggeligt at køre med. Så kunne jeg også få hjælp hvis der skete noget. Det er jeg meget glad for i dag. Afsted det gik til Sverige.

Lørdag.
Vi kørte fra Danmark kl. 9 i højt humør. Drak kaffe på en rasteplads, spiste frokost ved Kalmar slot og havde det rigtigt hyggeligt. Vi nåede op til sælger, fik papirerne og af sted det gik. Bussen kørte fint ca. 200km. 80km. Fra Malmø begyndte den at opføre sig som om den var ved at løbe tør for benzin. Trods ihærdige forsøg lykkedes det ikke at få bussen til at køre hæderligt igen. Og da det nu var blevet mørkt ville vi ikke slæbe den det sidste stykke og måtte efterlade den.



Søndag.
Vi blev enige om, vi ikke turde tage chancen for at vi ville få liv i bussen og lejede derfor en autotrailer. Op og få smidt bussen på. Og af sted igen. Dog havde jeg ikke tjekket om lyset virkede på traileren. Det gjorde det selvfølgelig ikke. Vi begyndte at køre. Det var jo stadig lyst, så det måtte gå. Det skulle dog hurtigt vise sig der var mere galt med traileren end som så. Den slingrede og slingrede, så til sidst var vi nede på 50 for at det blev bare en smule forsvarligt. Jeg har aftageligt træk på min bil. Al den slingren havde fået rystet bolten til trækket løs og pludselig slingrede traileren helt vildt. Det lykkedes dog at bremse og få bil og trailer ind i nødsporet. Mit træk sad helt løst. Jeg tør slet ikke at tænke på hvad der kunne være sket. Vi forsøgte uden held at få en ny bolt til trækket, men måtte endnu engang køre hjem over broen uden bussen, som nu stod i nødsporet på motorvejen oven på en autotrailer. Da vi kom hjem ringede jeg til gud og hver mand for at høre om der skulle være en med en god idé. Det var jo nu igen blevet mørkt og derfor farligt at køre med en trailer hvor lyset ikke virker. Mette fortalte om en gut der lejede autotransportere ud. Jeg ringede til manden og han havde den hjemme mandag. Havde jeg dog bare kendt til ham tidligere på dagen…


Mandag.
Tog en fridag og fik hentet autotraileren og kørte igen mod Sverige. Denne gang med svigerfar bag rattet, da han har hængerkort. Bussen stod heldigvis hvor vi havde efterladt den og vi fik hægtet traileren bag på transporteren. Den slingrede dog lige så meget som dagen før og vi måtte ind på en rasteplads og læsse bussen på autotransporteren så vi kunne køre med traileren tom bagpå. Vi smed traileren på svigerfars arbejde og kørte mod værkstedet, hvor bussen endelig blev læsset af. Så skulle de lejede ting afleveres. Jeg fik brokket mig tilstrækkeligt over deres livsfarlige trailer til at de gav mig pengene tilbage. Dog kun en dråbe i havet i forhold til den samlede regning for at få bussen hjem. Hvis alle er så uheldige som mig, begynder jeg at forstå hvorfor man så tit ser svenske folkevogne til salg herhjemme til over det dobbelte af hvad de blev solgt for ugen forinden i sverige.

Thursday, October 11, 2007

Ombygning

For efterhånden 4 måneder siden snakkede jeg med vores udlejer af værkstedet og vi kom til at snakke om vores nabo værksted. Det resulterede i at vi blev enig om at det skulle vi leje – det er nu lykkedes og vi har nu 2x95 m2 værksted.

Den mere plads har gjort det muligt at få en nu mand med på værkstedet. Derfor er Lars flyttet ind på værkstedet med sin 67’er type 1. Nu må vi se hvad han ellers kommer slæbende med – der er så vidt vi ved en bus på vej.

Nu er den store ombygning så i gang. På en arbejdssøndag for et stykke tid siden, søgte jeg ly for et voldsomt regnvejr hos en tømmer der har værksted på gården. Ud af det kom der både en øl og ikke mindst en komplet skorsten (med inddækning osv.) og en kakkelovn for en kasse øl. Nok en af de bedre handler jeg har gjort for nyligt. Nu er skorstenen og kakkelovn er blevet monteret på det gamle værksted. Det var lidt en kamp at få på plads, men det er nu lykkedes. En testfyring i går viste at værkstedet kan varmes op til knap 20 grader på et par timer.

Målet med det nye værksted er at skabe noget mere plads til at arbejde på i den gamle, så derfor skal har vi bygget en meget massiv reol i det nye værksted. Nu mangler der en oprydning og etablering af et arbejdsbord yderligere i det gamle værksted og en branddør mellem de to værksteder – sådan en dør har jeg købt ganske gratis på Amager. Så kom ikke og påstå at Lorteøen ikke er god for noget.


Skibet er ladet med....



Ford!






Hvilket herligt køretøj. Jeg, Søren, er så heldig at jeg har fået foræret en tidligere postbil foræret, som skal være min transporttil vinter. Desværre kan jeg ikke lige finde et billede af bilen, men den er grim.

"alt rusten er lavet" var beskeden da jeg fik med, men ak nej. Som billedet viser var der et hul i vangen, som siden er blevet til to. Så var der også et panel som lige skal skiftes, bunden bag forsædet i venstre side og et lille hul i inderpanelet.

Oven i det skal der så lige skiftes bremser og bremserør og monteres en ny tank, så er den klar til syn. Den skulle gerne være kar inden det kommer salt på vejene.




Men som det ses er jeg godt på vej med rusten.

Monday, June 25, 2007

Søndag med lidt af hvert..

Der blev både lavet vedligehold på bil og på værksted i går.

Vi har et eller andet med vand på vores værksted. I øjeblikket kommer der jo temmelig meget vand ned fra himlen, så vi har igennem længere tid haft en mindre sø på gulvet lige inden for porten.

Under regnskyllene i går fik vi repareret tagrender 2 steder samt forlænget nedløbet så du nu havner i kloaken og ikke på jorden og kan løbe ind til os. Det var faktisk nemmest at ordne det imens det lynede, tordnede og fossede ned, så kunne vi se med det samme om det virkede.

Søren lignende en druknet sømand, som jeg desværre ikke fik taget billeder af. Dejligt var det at konstatere, at vi nu bedre kan klare de store mængder vand fra himlen.

Sunday, June 24, 2007

"Mette, du har tabt en hjulbolt"

Nu skal det dælme være slut skal det!! ;-) Eller rettere det er slut med at høre "Mette, du har tabt en hjulbolt". Hvis ret skal være ret, så har jeg faktisk aldrig tabt en hjulbolt, jeg har bare igennem lang tid kørt rundt med kun 4 monteret i det ene baghjul. Der sad en knækket rusten bolt i den gamle tromle, som ikke var til at få ud.

De nye tromler har ligget længe på hylden! Jeg har endelig fået taget mig sammen til at gøre noget ved det. Det, der ikke skulle være der, er blevet drejet af. Tak Morten! De er blevet malet, monteret og Betty er kørende igen i fin stand med 5 bolte i alle hjul :->>



Friday, June 15, 2007

Prøvetur i 64'eren





Målet for 64'eren nåede jeg næsten - den blev startet op inden bugrun. Selv om jeg kun har kørt i alt 75 m i den (uden udstødning og siddende på en mælkekasse) er det herligt at være kørende.




Næste mål må være at få sparret sammen til afgiften og ikke mindst få lavet de sidste ting så bilen er klar til syn, så bilen er klar til næste træf - www.copenhagenwings.dk/bugsfunny

Sunday, March 18, 2007

Leans bus

Ingen nye projekter på gården, uden de skal tørkøres ordenligt!
Den er lav, men ehm det er jeg jo også, så som den eneste, kan jeg ikke kigge over den. Hmm...!
Den bliver sprød.

Thursday, March 15, 2007

Halloween cyklen

Jeg fik påbegyndt cykel projektet i går. Det er et godt lille inbetween projekt, en god pause fra alt det rust, der er i cabrioleten.

Desværre kan forlygten på cyklen ikke reddes, den er hårdt angrebet af batteri syre. Men alt andet virker.
Jeg troede tanken var til lyset, men det viste sig at det var et horn. Det fik vi også til at virke i går. Det er sjovt!


Jeg har imellem tiden fundet ud af at cyklen er fra 31-10-1960, en Halloween cykel ;-)



Monday, March 5, 2007

Nyt projekt


Sidste forår/sommer var vi på besøg hos nogle venner, Lørs & Ingegerd. Lørs var endelig blevet færdig med garagen og denne skulle selvfølgelig inspiceres. Oppe på loftet stod denne cykel. Jeg forelskede mig i den med det samme.

Cyklen havde Lørs opbevaret for en ven i USA, Tim. Jeg spurgte, om jeg måtte købe den, og umiddelbart var svaret nej. Men nu havde jeg jo besluttet mig for at jeg bare måtte eje den, så jeg satte flere venner på sagen.

Det lykkedes nogle andre gode venner, Cindy og Klaus, at overtale Tim til at sælge mig cyklen, da de var i USA sidste år. Nu er den min, den er kommet "hjem" på Filialen, og jeg er glad!

Sunday, March 4, 2007

Snestorm og vandskade

En snestorm er ingen hindring og slet ikke når "assistenten" lokker med fødselsdags lagkage. Afsted gik det derfor d. 21 feb. Jeg havde holdt øje med vejret i løbet af dagen, og syntes egentlig at det var den kedeligste snestorm, jeg nogensinde havde oplevet. Men det ændrede sig, gjorde det.

Jeg kunne godt se på det hele sidst på eftermiddagen, at jeg nok ikke skulle begive mig nordpå, i Scratchy med sommerdæk, så jeg kørte med "assistenten". Det viste sig også at være ganske fornuftigt. De vi kom op på værkstedet lå, der allerede en meter sne op ad porten.

Det blev ikke til nogen lang aften på værkstedet. Vi spiste kage og så mente vi, at nu måtte vi nok hellere komme hjem igen.
Ingen snestorm med fygesne uden vandskade. Sammenlagt har vi nok tørret 20-25 liter vand op fra gulvet, tømt ud af kasser, værktøj, manualer, reservedele og min kaleche.
Men nu har vi da fået lov at lave skorsten, så vi kan få en brændeovn, så kan vi forhåbentlig fået tørret det hele godt op, og have det dejligt varmt.

Friday, February 9, 2007

Hvis ikke det var en cabriolet...

Onsdag var vel alt i alt en typisk aften på Filialen.... Da jeg kom derop var Søren kommet, og gået i gang med at rydde op. I tidernes morgen aftalte vi at vi ville afslutte et hvert besøg med en oprydning, det er så blevet til at vi begynder med en oprydning hver gang!

Imens vi ventede på "Assistenten", præsterede jeg at stille mig for tæt på gasovnen og brænde hul(!) i min nyindkøbte og meget nødvendige "flyverdragt". Take a hint, Mette - kør hjem igen.

Midt i Sørens oprydning finder han en lille magnet med teksten: "Today is the tomorrow you worried about yesterday", som han sætter på Buster - HINT #2!

Magneten og assistenten

En times tid går.. [bank bank]
- "KOM IND"
- "Hej hej"
2 min senere.. [bank bank]
- "KOM IND"
- "Hej"
15 min senere [bank bank]
- "KOM IND"
- "Heeej Morteeeen"
og så var vi 7..


Arbejdet indstilles i en times tid, og udskiftes med kaffe, kakao, kage og røverhistorier.


Klokken er henad 22.00 og kun Søren og jeg er tilbage.. på denne her tid begynder Sørens nysgerrighed som regel at løbe af med ham.. og rigtig nok (Hint #3):

"Mette?"

"Ja"

"Må jeg godt prøve at prikke til de her bobler?"

"Ja"

"Hmmm.. nå! Mette må jeg godt...?"

"Ja"

Før jeg ser mig om, står vi begge 2 og mejsler os igennem spartelmasse på hver sin side af bilen.[dok dok dok]

[klask]

"årrrhh"

"jeg tror lige, jeg skal have en cigaret"

[Stilhed]

"hvis ikke det var en cabriolet, så havde vi sgu' hugget den op med en økse!"

[Stilhed]

"jeg tror bare, jeg vil køre hjem nu..."

På passagersiden målte vi spartlen til 7mm, og det der var inden under var ikke rigtig eksisterende



I førersiden målte vi massen til 9mm... først spartel, så fiber (! - FIBER!) og så spartel igen, det inden under var ikke kønt.

Thursday, February 8, 2007

Satans bus


Af uforklarlige årsager ville min bus ikke køre ordentligt i går aftes, og derfor blev vi nødt til at skubbe den på plads. Den satan er bare tung at skubbe rundt på, specielt når der er glat og man skøjter rundt.


Forhåbentligt får den snart en mere permanent opbevaringsplads.

Tuesday, February 6, 2007

Filialen må med på bølgen..

Det der blog-noget, det må prøves... Fra nu af har Filialen fået sin egen blog. Sådan! Vi er der jo alligevel hver onsdag og roder og larmer eller blot spiser kage.


Værksted-warming på "filialen" engang i efteråret 2006: