Da dette er mit første indlæg, vil jeg starte med at præsentere mig selv. Mit navn er Lars og jeg er en af verdens uheldigste mænd. Jeg har længe ønsket mig en bus, men har mange gange prøvet at de bliver solgt i løbet af et par timer når der en til salg. Men nu var det endelig lykkedes mig at købe en. Jeg måtte slå til ud fra 3 dårlige billeder og købe bussen ubeset. Først ville jeg tage toget de 300km oppe i Sverige hvor den stod, men mine forældre mente det kunne være hyggeligt at køre med. Så kunne jeg også få hjælp hvis der skete noget. Det er jeg meget glad for i dag. Afsted det gik til Sverige.
Lørdag.
Vi kørte fra Danmark kl. 9 i højt humør. Drak kaffe på en rasteplads, spiste frokost ved Kalmar slot og havde det rigtigt hyggeligt. Vi nåede op til sælger, fik papirerne og af sted det gik. Bussen kørte fint ca. 200km. 80km. Fra Malmø begyndte den at opføre sig som om den var ved at løbe tør for benzin. Trods ihærdige forsøg lykkedes det ikke at få bussen til at køre hæderligt igen. Og da det nu var blevet mørkt ville vi ikke slæbe den det sidste stykke og måtte efterlade den.
Søndag.
Vi blev enige om, vi ikke turde tage chancen for at vi ville få liv i bussen og lejede derfor en autotrailer. Op og få smidt bussen på. Og af sted igen. Dog havde jeg ikke tjekket om lyset virkede på traileren. Det gjorde det selvfølgelig ikke. Vi begyndte at køre. Det var jo stadig lyst, så det måtte gå. Det skulle dog hurtigt vise sig der var mere galt med traileren end som så. Den slingrede og slingrede, så til sidst var vi nede på 50 for at det blev bare en smule forsvarligt. Jeg har aftageligt træk på min bil. Al den slingren havde fået rystet bolten til trækket løs og pludselig slingrede traileren helt vildt. Det lykkedes dog at bremse og få bil og trailer ind i nødsporet. Mit træk sad helt løst. Jeg tør slet ikke at tænke på hvad der kunne være sket. Vi forsøgte uden held at få en ny bolt til trækket, men måtte endnu engang køre hjem over broen uden bussen, som nu stod i nødsporet på motorvejen oven på en autotrailer. Da vi kom hjem ringede jeg til gud og hver mand for at høre om der skulle være en med en god idé. Det var jo nu igen blevet mørkt og derfor farligt at køre med en trailer hvor lyset ikke virker. Mette fortalte om en gut der lejede autotransportere ud. Jeg ringede til manden og han havde den hjemme mandag. Havde jeg dog bare kendt til ham tidligere på dagen…
Vi blev enige om, vi ikke turde tage chancen for at vi ville få liv i bussen og lejede derfor en autotrailer. Op og få smidt bussen på. Og af sted igen. Dog havde jeg ikke tjekket om lyset virkede på traileren. Det gjorde det selvfølgelig ikke. Vi begyndte at køre. Det var jo stadig lyst, så det måtte gå. Det skulle dog hurtigt vise sig der var mere galt med traileren end som så. Den slingrede og slingrede, så til sidst var vi nede på 50 for at det blev bare en smule forsvarligt. Jeg har aftageligt træk på min bil. Al den slingren havde fået rystet bolten til trækket løs og pludselig slingrede traileren helt vildt. Det lykkedes dog at bremse og få bil og trailer ind i nødsporet. Mit træk sad helt løst. Jeg tør slet ikke at tænke på hvad der kunne være sket. Vi forsøgte uden held at få en ny bolt til trækket, men måtte endnu engang køre hjem over broen uden bussen, som nu stod i nødsporet på motorvejen oven på en autotrailer. Da vi kom hjem ringede jeg til gud og hver mand for at høre om der skulle være en med en god idé. Det var jo nu igen blevet mørkt og derfor farligt at køre med en trailer hvor lyset ikke virker. Mette fortalte om en gut der lejede autotransportere ud. Jeg ringede til manden og han havde den hjemme mandag. Havde jeg dog bare kendt til ham tidligere på dagen…
Mandag.
Tog en fridag og fik hentet autotraileren og kørte igen mod Sverige. Denne gang med svigerfar bag rattet, da han har hængerkort. Bussen stod heldigvis hvor vi havde efterladt den og vi fik hægtet traileren bag på transporteren. Den slingrede dog lige så meget som dagen før og vi måtte ind på en rasteplads og læsse bussen på autotransporteren så vi kunne køre med traileren tom bagpå. Vi smed traileren på svigerfars arbejde og kørte mod værkstedet, hvor bussen endelig blev læsset af. Så skulle de lejede ting afleveres. Jeg fik brokket mig tilstrækkeligt over deres livsfarlige trailer til at de gav mig pengene tilbage. Dog kun en dråbe i havet i forhold til den samlede regning for at få bussen hjem. Hvis alle er så uheldige som mig, begynder jeg at forstå hvorfor man så tit ser svenske folkevogne til salg herhjemme til over det dobbelte af hvad de blev solgt for ugen forinden i sverige.
Tog en fridag og fik hentet autotraileren og kørte igen mod Sverige. Denne gang med svigerfar bag rattet, da han har hængerkort. Bussen stod heldigvis hvor vi havde efterladt den og vi fik hægtet traileren bag på transporteren. Den slingrede dog lige så meget som dagen før og vi måtte ind på en rasteplads og læsse bussen på autotransporteren så vi kunne køre med traileren tom bagpå. Vi smed traileren på svigerfars arbejde og kørte mod værkstedet, hvor bussen endelig blev læsset af. Så skulle de lejede ting afleveres. Jeg fik brokket mig tilstrækkeligt over deres livsfarlige trailer til at de gav mig pengene tilbage. Dog kun en dråbe i havet i forhold til den samlede regning for at få bussen hjem. Hvis alle er så uheldige som mig, begynder jeg at forstå hvorfor man så tit ser svenske folkevogne til salg herhjemme til over det dobbelte af hvad de blev solgt for ugen forinden i sverige.
1 comment:
Stakkels Lars - surt det skulle være så svært at få den hjem. Jeg glæder mig til at checke den ud på værkstedet i morgen.
Post a Comment